Browse > Home /

| Abonnere via RSS

2010 markerer seks årtier med store optiske landvindinger

februar 19th, 2010 | No Comments | Posted in Foto, Udstyr

Tamron, den japanske objektivproducent kendt for at udvikle og producere objektiver, kan i år fejre sit 60 års jubilæum.

En vigtig årsag til Tamrons position ligger i en konstant forbedring af firmaets kerneteknologier, hvilket er gået igen i hele produktporteføljen for både det industrielle og konsumentsegment.

Siden firmaets grundlæggelse i 1950 har Tamron lanceret en række anerkendte produkter, f.eks. udskiftelige objektiver til SLR-kameraer, avancerede videokameraobjektiver, sofistikerede objektivenheder til digitalkameraer og mobiltelefoner, samt CCTV-kameraobjektiver. Tamrons udskiftelige objektiver til SLR-kameraer har vundet stor respekt hos fotografer verden.

Tamron fortsætter sin mission med at udvikle en række nye produkter, som kan imødekomme de nye behov inden for fotoverdenen, f.eks. kameraobjektiver indbygget i køretøjer, samt infrarøde optiske produkter. Alt sammen helt i linje med firmaets slogan: “Tamron – New Eyes for Industry.”

Om Tamron
Tamron Co., Ltd. er en japansk producent af fotoobjektiver, optiske komponenter og industriel optik. Sony er storaktionær i firmaet, og de to firmaer har sammen udviklet en række Sony-objektiver til Sonys digitale SLR-kameraer. Tamron blev grundlagt 1. november 1950 og har i dag ca. 5000 medarbejdere.

Tags: , , ,

Canon nr. 1 på foto – både på SLR og DSC

februar 6th, 2009 | No Comments | Posted in Uncategorized

Dugfriske tal fra både Fotobranchens Markedsstatistik og markedsanalysefirmaet DMR viser, at Canon stadig ligger på en ubestridt førsteplads som kameraleverandørCanon Powershot G10 i Danmark – og det gælder både digitale spejlrefleks- og kompaktkameraer. Pilles tallene fra hinanden er Nikon dog stadig størst på SLR-markedet og størst på omsætning, men ved at lægge både tallene for SLR og DCS opnår Canon dog førstepladsen

Canons markedsandel på spejlreflekskameraer i 2008 er på hele 36,4 pct., og det sikrer fortsat Canon den gule førertrøje blandt kameraleverandørerne også inden for dette vækstområde. Canon har i en årrække været den foretrukne leverandør blandt brugere af digitale spejlreflekskameraer, og Canons introduktion af ikke mindre end fem nye EOS spejlreflekskameraer i 2008, heriblandt den meget populære model EOS 5D Mark II, har sikret den fortsatte førsteplads.

2008 har også været et godt år for den japanske kameraproducent Nikon. Det samlede marked for DSLR-kameraer i Danmark er vokset godt set i forhold til 2007, idet flere og flere tager springet til spejlrefleks fra de små digitalkameraer. Nikons egen vækst i antal set i forhold til 2007 er voldsom, nemlig helt op på ca. 24 procent. Ud over at være størst på antal solgte DSLR-produkter, er Nikon også størst på omsætning. Det viser de nyeste tal fra Fotobranchens Leverandørforening, som alle kameraproducenter indleverer deres tal til.

Nikon lancerede i 2008 D60, D90, D700 og D3X. Nikon D3X Front

Canon er ligeledes i front på markedet for digitale kompaktkameraer, hvor selskabet har formået at opnå en vækst på 29,6 pct. i et marked, der totalt set er faldet med 5,2 pct. Canons markedsandel i dette segment er på 32,1 pct., hvilket svarer til, at der er langet 130.676 Canon kompaktkameraer over danske diske i 2008.

Canon ligger endvidere 6 procentpoint foran nr. 2 i markedet og 17,6 procentpoint foran nr. 3. Særligt i årets sidste kvartal oplevede Canon et meget flot salg, som har medvirket til at skabe den høje vækst.

Totalt set opnår Canon en markedsandel på 32,6 pct. af det samlede fotomarked i Danmark. Med andre ord er hvert tredje digitalkamera, der er solgt i Danmark i 2008, et Canon-kamera, hvor det året før var hvert fjerde.

Tags: , , , , , , , , ,

Canon fejrer 50-året for SLR-kameraer

januar 15th, 2009 | No Comments | Posted in Canon, Foto, Udstyr

Canon fejrer i dag en milepæl med 50-året for Canons SLR (spejlrefleks)-kameraer. Canon har fremstillet og solgt SLR-kameraer siden lanceringen af Canon Flex i maj 1959.Canon SLR 50th Anniversary

I dag er Canons SLR-kameraer anerkendt som en af de højeste standarder for amatør- og professionel fotografering, og til dato er mere end 50 millioner Canon SLR-kameraer blevet solgt verden over.

EOS-serien blev lanceret i 1987 med EOS 650 og EF (Electro Focus) objektiver, hvor kameraet og objektivet kommunikerer elektrisk i stedet for mekanisk, som det tidligere var tilfældet. EOS-serien og EF objektiver har vist sig at være utrolig populære med mere end 40 millioner solgte EF objektiver verden over. Inden for de sidste 3 år har der været produceret 10 millioner af disse takket være den mest radikale ændring inden for fotografering og den største stigning i salget – hvor man er gået fra film til digital.

Det var lanceringen af EOS 300D i september 2003, der virkelig fik sat skred i tingene. EOS 300D var det første prisbillige digitale spejlreflekskamera henvendt til almindelige brugere, og det tog verden med storm, mens de professionlle EOS-1 kameraer og EF objektiver vælges af størstedelen af verdens presse- og sportsfotografer.

Og Canon kommer hele tiden med nye idéer. Det nye EOS 5D Mark II er det første kamera, der kan optage Full HD film, og det åbner op for helt nye muligheder for billedjournalister og pressefotografer. Gennem løbende investering i forskning og udvikling og ved at lytte til brugerne vil Canon fortsat være i stand til at tilbyde fotografer de bedste værktøjer, der findes, og være førende inden for branchen i de næste 50 år.

 

Om Canon

Canon er en global virksomhed med 115.000 medarbejdere fordelt på 200 konsoliderede datterselskaber.

Omsætningen var i 2006 på 190 mia. kr. med en profit på 19 mia. kr.

Omsætningen kommer fra Office Imaging produkter, computer periferi produkter (printere), kameraer samt øvrige optiske produkter.

På B2B markedet leverer Canon software og enheder til netværk samt løsninger inden for print, kopi, scanning og fax. På konsumentmarkedet leverer Canon bl.a. kameraer, blækprintere, scannere, og mindre multifunktionelle kontormaskiner.

Canon Europa omsætter for 60 mia. kr. og beskæftiger 11.000 medarbejdere. Den Europæiske organisation består af to primære forretningsenheder – Canon Business Solutions og Canon Consumer Imaging samt en række support funktioner som HR, Finance, ITC og Corporate Communication.

Canon Danmark A/S afspejler denne struktur og er en integreret del af den Europæiske organisation. Canon Danmark A/S beskæftiger 285 medarbejdere og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt.

Tags: , , ,